Raumgestalt
Det tyske designfirma Raumgestalt designer, producerer og formidler velgennemtænkte genstande til brug og nydelse. De ønsker at denne verden skal blive mere sanselig og mindre forjaget og larmende.
Raumgestalt ligger i landsbyen Bernau i Schwarzwald i det sydlige Tyskland. Produkterne laves hos lokale snedkere, smede, keramikere, grafikere og kunsthåndværkere. Fra landsbyen kommer ca. 20 kvinder og hjælper i løbet af dagen med at folde, sy, samle, emballere og pakke varerne før de sendes ud til kunderne.